108 skønne lejligheder og rækkehuse fra 70 til 196 m2

Vorup Skole
- et fantastisk nærmiljø med plads til både børn, unge og voksne

Central beliggenhed

Lige midt i Vorup – nær indkøb, busforbindelser og i gåafstand til Randers midtby – findes en række fantastiske lejemål i og omkring den gamle Vorup Skole. Her er du tæt på Månedalens unikke naturoplevelser og har utrolig let adgang til både E45, Randers Storcenter og f.eks. Randers Regnskov. Med andre ord får du her en virkelig skøn, unik og ikke mindst central beliggenhed i Randers.

Foto af: Sylvest Jensen Luftfoto, Danmark set fra Luften

En fantastisk historie, der går helt tilbage til 1893

Den første skole blev bygget i Vorup tilbage i 1893. Eleverne strømmede til, og allerede i 1910 blev Strømmens skole opført og taget i brug som supplement til den lille landsbyskole i Vorup. I perioden fra 1920 til 1929 steg elevtallet fra 366 til 521, og endnu engang måtte Randers Kommune sande, at skolen var for lille. Derfor blev det en hovedopgave for sognerådet at få bygget en ny skole.

Den nye skole blev en realitet i 1931, og den 31. marts blev skolen indviet. Denne nye skole blev opført som en monumental bygning “på den flade mark”. Men på trods af det, var den nye skole både smuk og stilfuld i velafstemte farver.

I 1950 måtte skolen igen udvides – denne gang med en “østfløj”. Og allerede i 1958 fulgte en “vestfløj” samt en selvstændigt beliggende bygning. Byggeriet betød, at Vorup Skole i 1958 kunne betegnes som den største skole i Storranders med i alt 34 klasser.

I 1960’erne tog man beslutning om opførsel af endnu en skole i området pga. det stadigt stigende elevtal. Første etape af denne nye skole – Søndermarksskolen – stod færdig i 1965. Denne nye skole blev hurtigt udbygget med både svømmehal, idrætshal og ungdomsskoleafdeling.

Da byrådet d. 12. januar 2015 vedtog en ny skolestruktur for Randers Kommune, blev Vorup Skole nedlagt, og eleverne blev tilført Søndermarksskolens skoledistrikt.

Da stod den historiske skole tomt hen, og der opstod en unik mulighed for at føre Vorup Skoles historie videre til et fantastisk boligområde. Ejendommens sjæl er bevaret, og historien bæres videre til et nyt unikt kapitel. Vil du også tage hul på et nyt kapitel her?

Lejligheder i den tidligere Vorup Skole

I det tidligere Vorup Skole findes 60 skønne lejligheder – hver især med sin helt egen charme. Der findes nemlig mange forskelligartede indretninger, placeringer og fine detaljer. Men fælles for dem alle er, at der er adgang via gode, brede gange og elevator. Lejlighederne er udstyret med alt i hårde hvidevarer og indrettet med køkken, bad og skabe fra Svane Køkkenet.

Bygningen er solid og opført i flot arkitektonisk stil og klassiske materialer – røde sten, rødt tegl og flotte trappeløb mellem etagerne. De fleste af lejlighederne har endvidere egen altan eller have samt depotrum i kælderen.

Udearealerne er etableret med fine stisystemer, grønne plæner og hække. Der er også et stort parkeringsareal med let adgang til bygningen.

Rækkehuse i 1 plan

Lige ved siden af den tidligere Vorup Skole findes flere skønne rækkehuse til leje. Der findes rækkehuse i både 1 og 2 plan.

1-plans rækkehuset er 106 m2. Der er en skøn stue i åben forbindelse med køkkenet, samt soveværelse og yderligere 2 gode værelser. I husets bryggers er der skabsplads til opbevaring og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Desuden et dejligt badeværelse med bruseniche. Værd at bemærke er, at der er gulvvarme i alle boligens kvadratmeter samt ventilationssystem.

Det er et skønt kvarter med smukke, veletablerede udearealer. Her er der gode stisystemer og fantastiske grønne arealer. Alle rækkehusene har egen terrasse og have, afskærmet med bøgehæk. Til huset hører endvidere et skur med god plads samt carport.

Rækkehuse i 2 plan

Lige ved siden af den tidligere Vorup Skole findes flere skønne rækkehuse til leje. Der findes rækkehuse i både 1 og 2 plan.

2-plans rækkehuset er 120 m2. Der er adgang til rækkehuset via en fin entre med plads til opbevaring. Herfra er der adgang til husets ene toilet – med god plads til vaskemaskine og tørretumbler. Ligeledes er der adgang til husets store køkken-alrum og stue med udsigt til en skøn terrasse. På førstesalen er der – udover et repos – 4 gode værelser og husets store badeværelse med bruseniche. Værd at bemærke er, at der er gulvvarme i alle boligens kvadratmeter samt ventilationssystem.

Det er et skønt kvarter med smukke, veletablerede udearealer. Her er der gode stisystemer og fantastiske grønne arealer. Alle rækkehusene har egen terrasse og græsplæne, afskærmet med bøgehæk. Til huset hører endvidere et skur med god plads samt carport.

"Her får du et fantastisk nærmiljø med plads til både børn og voksne. Alt fremstår nyt, men med respekt for sjælen og historien i den tidligere Vorup Skole. "

Find din lejlighed eller dit rækkehus her